Spring til indhold

Steder at besøge

Der findes nogle af de skønneste strande “tæt” på huset, dvs. omkring 1,5 times kørsel, hvilket i USA ikke er meget. Så uanset om turen går mod øst eller vest, er der mulighed for at få en dukkert i havet.

Vi kan også anbefale at tage på dagsudflugter fra huset, hvor man sagtens kan nå så langt som til Everglades og Naples på en dagstur. Der er lidt langt at køre, men det er hele turen værd at se solnedgangen i Naples, efter man har været på en tur rundt i Everglades.

Et andet udflugtsmål kunne være Sarasota, Clearwater Beach eller Tampa på vestkysten, mens Daytona Beach og Saint Augustine findes på østkysten. Saint Augustine er USA’s ældste by, og den ligger også i en afstand, der godt kan nås på en dagstur, selvom byen er hyggeligt og sagtens kan tåle man tager en overnatning der.

Tæt på huset finder I Kissimmee, der har en hyggelig bymidte med en fin park tæt på en stor sø/sump, ligesom Orlando også kan være hyggelig, hvis I tager det rigtige sted hen.